Beskrivning
Sød og talentfuld springpony – Cody V
Cody V er en glad og aktiv pony med et stort hjerte og et roligt, stabilt sind. Han har været i vores familie i 5 år. Vi købte ham som 6-årig, og han er nu 11 år.
Cody har startet op til og med MA og har en fantastisk stamtavle efter den populære Come Back II.
Både hjemme og til stævner er han nem og behagelig at have med. Han kigger ikke på pynt, eller nye baner eller ting, der skiller sig ud – han går fint frem og passer sit arbejde hvis man lader ham. Han har det ekstra temperament, som man kan bruge når man har lært ham lidt bedre at kende. Og så er han altid klar på nye opgaver.
Han går let op i både trailer og lastbil, har startet C-, B- og internationale stævner osv. Alt i alt en fantastisk og kærlig pony, der kun sælges, fordi hans rytter falder for aldersgrænsen ved årets udgang og skal på semester i Canada.
Vi ønsker at finde det bedst mulige hjem til ham – en familie, der vil elske ham lige så højt, som vi har gjort. Et sted med ordentlige forhold, og som måske har ønsker om at tage ham med til f.eks. Baltic Cup, Christmas Show, DM osv., men også hygge, træne og have det sjovt i hverdagen.
Hvis du eller dit barn søger en pony med et hjerte af guld, som stadig har masser at give, og som både har ting at lære men også kan lære fra sig og tage dig videre op i højderne, så er Cody måske den helt rigtige. Han har allerede masser af stævneerfaring – og han er klar til mere.
Er det tid til, at du får en dygtig og kærlig dreng som Cody?
Så skriv endelig til mig, Christina Warburg, på 30652277.
Du kan også se mere til ham på min datters Instagram: Vanessa Warburg.